Afmeld olietank
Din olietank holder ikke evigt, og et olieudslip kan medføre forurening. Derfor er der regler for, hvornår små olietanke skal udskiftes
Afmeld olietanken hos kommunen
Jo ældre en tank er, desto større er risikoen for et olieudslip. Derfor er der regler i forbindelse med sløjfning af olietanke.
Sløjfer du en olietank, skal du afmelde den hos kommunen, senest fire uger efter arbejdet er slut.
I afmeldelsen skal der stå, hvordan anlægget er sløjfet, og der skal være oplysninger om tømningen og om fjernelse eller afblænding af tanken.
Grundejeren skal underskrive anmeldelsen.
Du kan afmelde den via den digitale portal Byg og Miljø eller ved at udfylde et ansøgningsskema, som du sender direkte til Byg og BBR i Svendborg Kommune.
Hvordan skal tanken sløjfes?
Du kan sløjfe din tank på to måder:
- Olietanken graves op
- Påfyldningstudsen afmonteres, og tanken afblændes, så der ikke kan fyldes olie på tanken.
I begge tilfælde skal tank og rør tømmes helt for olie og slam.
Vi anbefaler, at du får et autoriseret VVS-firma til at udføre sløjfningen.
Vælger du alligevel at udføre arbejdet selv, skal du sikre dig, at arbejdet udføres under både miljø- og sikkerhedsmæssige forsvarlige forhold.
Sløjfning af olietank